Bæredygtighed
Vi tager ansvar
Støbegods spiller en afgørende rolle i vores dagligdag. Tænk på det støbejern, der bruges i de køretøjer, der kører varer fra A til B. Eller støbejernet i vindmøllen der genererer vedvarende energi. Støbejern vil i fremtiden fortsat være uundværligt, da det er et stærkt, holdbart og genanvendeligt materiale. Men støbejernsproduktion belaster også klodens ressourcer og bidrager til klimaforandringer. Det skal vi håndtere.
For os handler bæredygtighed om at balancere økonomisk vækst, socialt ansvar og reducere vores negative miljøpåvirkninger. Vi betragter bæredygtighed som en vigtig drivkraft for at sikre vores forretnings fremtidige succes, det langsigtede samarbejde med vores kunder og udviklingen i de samfund, hvori vi opererer. For os er bæredygtig vækst både et ansvar og et krav for vores fortsatte eksistens. Det er ikke blot den rigtige vej at gå. Vores kunder forventer det. Nutidens og fremtidens medarbejdere forventer det.
Som Nordeuropas største støberikoncern har vi et ansvar for at arbejde proaktivt med at reducere de negative miljøpåvirkninger, der er forbundet med vores drift. At gøre dette samtidig med at nå de ambitiøse vækstmål vi har sat op, vil blive en udfordring. Men det er en udfordring, som vi gerne tager op.
BIRN Group
Bæredygtighedsrapport 2024
For tredje år i træk offentliggør vi en bæredygtighedsrapport for hele BIRN Group.
Download BæredygtighedsrapportenESG - Environment, Social & Governance
Forventeligt bliver BIRN Group omfattet af det nye EU-direktiv om bæredygtighedsrapportering CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive) fra regnskabsåret 2027.
Vi er dog allerede i fuld gang med at dokumentere og skabe overblik over, hvordan vi arbejder med bæredygtighed i hele koncernen. Blandt andet har vi udarbejded en såkaldt dobbeltvæsentlighedsanalyse. Den har til formål at identificere, hvordan vores virksomhed har indvirkning på omverdenen i form af klima, miljø og mennesker, og hvordan omverdenen har indvirkning på en virksomhed set ud fra et finansielt perspektiv.
Men det er ikke blot et spørgsmål om at leve op til lovgivningen. Det er i stigende grad et konkurrenceparameter, som kunder og samarbejdspartnere forventer, at vi som leverandører har styr på.
Environment - Miljø
I BIRN ønsker vi at udvise ansvarlighed ved at minimere vores negative indflydelse på natur
og miljø. Det betyder blandt andet, at vi arbejder målrettet på at reducere vores energiforbrug, at øge genanvendelse af både naturressourcer og overskydende varme, og at vi undersøger, hvordan vi kan bidrage positivt til vores omgivelser.
Social ansvarlighed
BIRN beskæftiger hundredvis af medarbejdere, som er vores vigtigste ressource. Derfor er sikkerhed, tryghed og trivsel samt passion og ordentlighed nøgleord i vores tilgang til arbejdet i alle vores virksomheder. Som en aktiv del af de enkelte lokalsamfund, hvor vores selskaber er placeret, bidrager vi ligeledes positivt til vores nærmiljøer.
Governance - Selskabsledelse
I BIRN er god og ordentlig virksomhedsledelse fundamentet for gode og sunde forretninger og arbejdspladser. På trods af vores forskelligheder virksomhederne imellem er vi ét hold, og vi organiserer os derfor på en måde, der sikrer synergier på tværs og fælles retningslinjer inden for fx ledelsesprincipper, IT og indkøb.
stålskrot i vores støbejern
af sand til kerneproduktion genanvendes
BIRN Koncernen
Vi står sammen om at skabe økonomisk vækst, socialt ansvar og reducere vores negative miljøpåvirkninger.
Kontakt
Bæredygtighed er en vigtig drivkraft for at sikre vores forretnings fremtidige succes.
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtighed?
Emil Husted Brodersen, Group Sustainability Manager
Kontakt os