Automatiktekniker
Som automatiktekniker arbejder du med robotteknologi og automatiserede maskiner og anlæg. Som automatiktekniker har du særlig viden om bl.a. elektricitet, elektronik, teknik, programmering og robotteknologi.
Interesse for teknik og elektronik
Du lærer at finde fejl, reparere og opstille automatiske maskiner til produktionsanlæg. Du skal kunne overvåge og vedligeholde automatiserede systemer og anlæg i en industriel produktion.
Automatik- og procesuddannelsen kræver stor interesse for teknik og elektronik. Uddannelsen stiller også krav til omhyggelighed og samarbejdsevne.
Praktisk information
Uddannelsen veksler mellem teori på erhvervsskolen og praktikforløb hos Birn.
Adgangskrav til grundforløbet er folkeskolens afgangseksamen eller tilsvarende med karakteren 2,0 i dansk og matematik. Der er specifikke krav ved overgangen til hovedforløbet.
Som udlært automatiktekniker, har du mulighed for at søge ind på flere videregående uddannelser.
Læs mere om automatikteknikeruddannelsen på Uddannelsesguiden.