Få en spændende erhvervsuddannelse hos BIRN
Der er mange muligheder for at kick-starte din erhvervskarriere hos BIRN. Vælger du at gå i lære, sørger vi for at du får en god oplæring, hvor du udvikler dig både fagligt og personligt. Gør du det godt, er der store muligheder for at blive fastansat efter endt uddannelse.
Kom i lære som...
Automatiktekniker
Som automatiktekniker hos BIRN arbejder du med robotteknologi og automatiserede maskiner og anlæg. Som automatiktekniker får du en særlig viden om bl.a. el, pneumatik, elektronik, mekanik, programmering og robotteknologi.
Industritekniker
Som industritekniker hos BIRN arbejder du med maskiner og produktion. Her er du bl.a. med til at fremstille højkvalitets støbejernskomponenter til lastbilsindustrien via både computerstyrede og manuelt styrede maskiner.
Støberitekniker
Som støberitekniker hos BIRN kommer du helt ind i ”hjertet” af virksomhedens DNA, og du bringer dine håndværksmæssige færdigheder og sans for formgivning samt rummelige forståelse i spil. Du vil komme til at forvandle skrot til "guld", da vi genanvender skrot som råmateriale i smelteprocessen, når der skal laves nye komponenter.
IT-Supporter
Som it-supporter arbejder du med virksomhedens it-systemer og infrastruktur, både hardware og software. Som IT-supporter vil du normalt have det daglige ansvar for driften af anlæggene og hjælpe, når pc’en fryser, når den går ned, eller når der skal installeres nye programmer.
Smed
Uddannelsen som smed hos BIRN er meget varieret og spænder fra maskinvedligehold og reparation, til diverse opgaver på vores bygninger og infrastruktur. Her opnår du bl.a. erfaring med, hvordan man vælger de rette ståltyper og den rette arbejdsteknik til de forskellige opgaver, og vi er med på ”beatet” og følger de nyeste teknikker inden for faget.
Lager- og logistikoperatør
Som lager- og logistikoperatør hos BIRN specialiseres du inden for logistik og lagerstyring. Du lærer betydningen af en optimal forsynings-, distributions- og indkøbsstyring i virksomheden.
Overfladebehandler
Som overfladebehandler får du praktisk erfaring med forbehandling, metallisering og lakering, som er de tekniske metoder, man bruger til at styrke og rustbeskytte og give en pæn finish. Du lærer at udføre både kemisk og manuel forbehandling og at pulverlakere og vådlakere.
Line optimerer BIRNs logistikafdeling
Under sit praktikforløb hos BIRNs logistikafdeling, har Line Ceeholms ideer og input skabt momentum for udvikling og effektivisering af støberiets lagerprocesser.
kontakt os
Er du nysgerrig og gerne vil høre mere om dine muligheder for at komme i lære hos BIRN, så vil vi meget gerne høre fra dig.
Morten Madsen, Koncern HR Chef
Skriv til os