One-stop-shop
Vi er med i processen lige fra idé til det færdige produkt. Det betyder, at vi som en erfaren sparringspartner er med i selve designfasen såvel, som vi producerer det nødvendige modeludstyr, støber, bearbejder, overfladebehandler, monterer og supporterer vores kunder.

I enhver opstartsfase arbejder vi tæt sammen med kunden og bliver enige om den endelige udformning af løsninger. Til disse har vi store krav, idet de skal opfylde alle kundens forventninger til både kvalitet og funktionalitet.

Dette sikrer, at vi hos BIRN altid leverer et højt kvalitetsniveau, der også kommer til udtryk ved de certificeringer, vi har opnået. Her kan det bl.a. nævnes, at vi har IATF 16949, der er automobilindustriens udvidelse af ISO-certificeringen. Denne certificering er nødvendig for, at vi kan levere til bl.a. Volvo, Scania og Daimler, som er at finde i vores kundeportefølje.

Gennem årene har BIRN gennemgået en positiv udvikling. Derfor står vi i dag i en position som en stærk udviklingspartner og leverandør af både ubearbejdet og bearbejdet støbejern. Fordi vi fortsat ønsker at opnå en effektiv og miljørigtig produktion, arbejder vi hos BIRN konstant med kontinuerlige metode- og kvalitetsforbedringer.






Processer
Vi anvender udelukkende kvalitetssikringsværktøjer som APQP/PPAP. På den måde sikrer vi en optimal produktion helt fra serieproduktionsstart.

Derudover fremstilles alt model-, bearbejdnings- og montageudstyr udelukkende via CAD/CAM-dokumentation. Det bliver udarbejdet internt, dog baseret på kundens egen CAD-geometri, hvis det ønskes. Vi er nemlig i stand til at foretage udveksling af elektronisk dokumentation i alle gængse CAD-formater (evt. via EDI).

CAD/CAM systemer

  • CATIA - Pro-Engineer
  • Powershape (Delcam)
  • Powermill (Delcam)
  • Mastercam

Alt model-, bearbejdnings- og montageudstyr fremstilles i vores eget modelværksted samt værktøjsafdeling eller i tæt samarbejde med førende modelfabrikker. Vi stiller store krav til produktionsudstyret, som derfor altid fremstilles under hensyntagen til både kvalitet, holdbarhed og ergonomi for operatøren.

Til størkningssimuleringen anvendes Magmasoft i forbindelse med optimering af design, indløb, efterfødning og modellayout.

Udfaldsprøver
Støbning og bearbejdning af de første emner vil altid foregå under de samme produktionsforhold som ved serieproduktion. På den måde sikres det, at alle udfaldsprøver er identiske med emner, som er i løbende produktion.

Udfaldsprøverne opmåles i målerum, og der udfærdiges efterfølgende en opmålingsrapport. Til det anvendes der avancerede 3D-koordinat-målemaskiner.

Vores services

kONTAKT

Producenter over hele verden har tillid til, at vi i fællesskab skaber de bedste resultater inden for deres mest kritiske komponenter – og vi er også klar til at vinde din tillid.

Peter Frost Jepsen, Kommerciel Direktør (CCO) 

Kontakt os