Udfasning af naturgas er godt på vej

BIRN Group har en ambitiøs målsætning om at være helt fri for brug af naturgas i takt med de forventninger vores kunder stiller. Således vil vi på sigt ikke længere bruge naturgas til komfortvarme, der anvendes til opvarmning af blandt andet badevand og kontorer samt procesvarme som anvendes i produktionen. Allerede nu er man rigtig godt på vej mod målet. Hos BIRN i Holstebro bruges naturgas i dag langt overvejende til opvarmning i form af både komfortvarme til kontor- og badefaciliteter samt procesvarme til støbejernsproduktionen.

- Reduktionen i forbruget af naturgas er sket som direkte resultat af vores investeringer i varmegenvindingsanlæg i de seneste år. Anlæggene gør det muligt for os at genvinde den overskydende varme fra støbeproduktionen til at varme resten af virksomheden op. I løbet af 2024 har vi investeret i yderligere to anlæg, så vi aktuelt har i alt fire varmegenvindingsanlæg hos BIRN i Holstebro. Med disse
fire anlæg har vi kunnet halvere forbruget af naturgas til komfort i løbet af blot tre år, siger Emil Husted Brodersen, Group Sustainability Manager hos BIRN Group

Varmegenvinding er en rigtig god løsning

Med den gradvise indfasning af varmegenvindingsanlæg, som startede i 2022, er naturgasforbruget til komfortopvarmning
kraftigt reduceret. I 2021 var forbruget på 18.700 MWh, og i 2024 var naturgasforbruget reduceret helt ned til blot 8.580 MWh, altså en reduktion på over 50 procent over tre år.

- Resultaterne taler deres tydelige sprog, når det kommer til at reducere forbruget af naturgas, og det er vi selvfølgelig meget glade for og stolte af. Vi er overbeviste om, at vi nok skal nå vores ambition om en total udfasning af naturgas, siger Emil Husted Brodersen og fortsætter:

- Vi har derfor også planer om at investere yderligere i genvinding. Varmegenvinding er generelt en rigtig god løsning for et støberi, hvor vi har relativt meget overskudsvarme, som vi kan udnytte til egen opvarmning og samtidig mindske forbruget af naturgas.

Opdatering af luftcentral sparer naturgas

Også hos ULDALL i Vejen har man i løbet af 2024 installeret et varmegenvindingsanlæg med en ny og væsentlig mere effektiv luftcentral. På den måde bruger virksomheden også egen varme fra støbeproduktionen til komfortvarme.

50%
Mockup-02_DK